VisitSvendborg

Musik under åben himmel

Når du holder Sommer ved Sundet, er der masser af muligheder for at nyde musik under åben himmel i Svendborg. Fra intime koncerter i hyggelige gårde til større festivaler, der fylder byen med liv og lys, er der musik for enhver smag.

Harders under himlen, Svendborg, Sommer ved Sundet
Foto: Anna Nordtorp

En af de hyggeligste musikoplevelser finder du på det lokale spillested, Harders, som afholder sommerkoncerter i deres brostensbelagte gård under navnet "Harders under Himmel". Her kan du lytte til både etablerede og upcoming artister, mens du nyder den sommerlige atmosfære.

Drejø Musikdage, Sommer ved Sundet
Foto: Drejø Musikdage
Musik på LIlletorv, Svendborg, Sommer ved Sundet
Foto: Claus Nicolajsen

Der er også ofte musik på Lille Torv i Svendborg, især fredag eftermiddage, hvor "Svendborg Sommermusik", fylder torvet med livemusik og god stemning. Det er en perfekt måde at starte weekenden i selskab med musik i sommersolen.

Svendborg byder desuden på et væld af sommerfestivaler, som hver især har spændende koncerter på programmet – nogle af dem under åben himmel, andre på nye og unikke steder rundt omkring i byen. Uanset hvilken festival du vælger, kan du forvente en uforglemmelig musikalsk oplevelse i hjertet af det sydfynske.

Nyd musikken

Inspiration til din sommer ved sundet

Find masser af inspiration til Sommer ved Sundet i Svendborg, som er porten til det UNESCO-certificerede sydfynske øhav, og hvor små og store natur-, kultur- og madoplevelser står i kø.