Drejø
Drejø er en stor naturoplevelse med et rigt fugleliv og et varieret terræn. Øen byder på gode bade- og fiskemuligheder. Her kan du være heldig at se hvide dådyr og rørhøge.

Idyllisk øliv midt i Det Sydfynske Øhav
Midt i Det Sydfynske Øhav ligger Drejø med sine ca. 70 indbyggere. Øen ligger lige langt fra Ærø, Fyn og Tåsinge, og derfor opstod udtrykket, at Drejø ligger "midt i verden".
Drejø By er en idyllisk landsby med flere smukke bindingsværkshuse- og gårde, der overlevede en omfattende brand i 1942. Det fortælles, at en uforsigtig tækker, der bankede sin pibe ud, var skyld i branden.
På øen er der kro, købmand, teltplads, egnsmuseum, café og flere spændende gårdbutikker med lokalt producerede varer. Besøg øens egen hjemmeside og få det fulde overblik.


På cykel tværs over Drejø
Tag cyklerne med på turen til Drejø. Fra færgelejet er der blot fire km på tvært af øen over Drejet, som er en smal landtange med vand på begge sider, Turen ender ude på klinten helt mod vest, hvor der venter en storslået udsigt. Gammel Havn på nordsiden bør også ses, og det bedste sted at bade er Bækkildestrand på sydsiden. Øen byder også på gode bade- og fiskemuligheder.
Øen ligger fem kvarters sejlads fra Svendborg og man kan se fartplan og købe billetter her.
Oplev Drejø

Drejø Kirke

Drejø Havn

Drejø Gl. Havn

Kram Krabben – Drejø
Oplev Kram Krabben på Drejø i Svendborg med familieaktiviteter ved havet, hvor leg, læring og natur går hånd i hånd.

Turistkørsel på Drejø

Færgeforbindelse til Drejø

Svendborg - (Skarø) - Drejø
M/F Højestene
Første stop fra Svendborg er Skarø: Sejltid fra Svendborg til Skarø (1. stop): 40 minutter
Sejltid fra Svendborg til Drejø (2. stop): 1 time og 20 minutter

